Tour de Natur

blev udgivet på CD, Spotify og øvr. streamingtjenester d. 6. december  2023, du kan læse mere om sangen nedenfor.  

Vi har valgt at udgive sangen i hele 3 udgaver.

Original udgaven,  samt en Akustisk og Instrumental udgave. 


Lyt gratis til alle 3 udgaver f.eks. via Youtube, Google Play Music, eller Spotify.

Mona Britt Nykjær                   Leadvokal


Kristian Rusbjerg                     Harmonika


Ronnie Flyvbjerg Olesen          Musikalsk arrangemnet, akustisk Guitar, Elbas, Keyboards, Percussion 


Henrik Thorup Thomsen          Trommer 


Alberte Herlufsen                       Kor

Astrid Juul Lillesand Larsen

Emma Röhl 

Astrid Staun Jensen 


Bruno Jochumsen                    Komponist og tekstforfatter. 

       

Ronnie Flyvbjerg Olesen, Kapelmester i Birte Kjærs Feel Good Band og Mariehaven + alt muligt andet ....

Mona Britt Nykjær, Musicalperformer, sanger og skuespiller. Uddannet  fra Det Danske Musical Akademi i Fredericia. Har medvirket i et hav af musicals og festspil. Optræder som solist i mange sammenhænge.

https://monanykjaer.dk

Bruno Jochumsen, bankmand gennem 43 år i Sydbank,  nu billetsalgsassistent i Billund Bad.  I fritiden skriver Bruno sange. 

Coveret til TOUR de NATUR, det er lavet af Hans Christian Pedersen, Creazone. 

http://creazone.dk

Historien om sangens tilblivelse

Da min mor fyldte 70, havde hun inviteret familie, naboer og venner til spisegilde på Henne Kro. Forud for gildet, spurgte hun mig, om jeg ville hjælpe hende med at finde nogle sange fra Højskolesangbogen, som vi kunne synge under middagen. 

Jeg husker jeg bl.a. foreslog "Danmark nu blunder den lyse nat" og "Nu falmer Skoven". Det er  gode sange, sagde mor, men de passer da overhovedet ikke til årstiden. Mor har fødselsdag i marts måned. 

Okay sagde jeg, så går jeg lige hjem og skriver en sang, som kan synges til alle sammenkomster, uanset hvornår på året de afholdes. 

Sådan fik jeg idéen til at skrive en sang, om det jeg sætter pris på, ved alle 4 årstider.


FORÅR: Jeg nyder når løgplanterne dukker frem under den smeltede sne. Når æbletræet springer ud med sine hvide blomster og når Nilles lam springer rundt på marken, som vi kan se fra vinduet i vores stuen.


Sommer: En god grillpølse, mens haven dufter af nyslået græsplæne, inden vi går til Sankt Hans bål.

Jeg havde i mange år fornøjelsen af at deltage i Translokationsfesten på Grindsted Erhvervsskole, da jeg var filialchef i Sydbank. Banken donerende nemlig hvert år et rejselegat til en af de unge studenter, som havde gjort sig særlig fortjent. Og det legat skulle jeg overrække, ledsaget af en lille tale.  Det var hvert år en stor forhøjelse at møde de smukke unge studenter, som sad der med livet foran sig. Jeg kunne se, der var amoriner i luften. Så det skulle også med i sangen.


Efterår: De smukke lyngarealer med Kronhjortenes parringsbrøl er symbolet på efterår. I de gamle sange, synger vi om havren, men nu til dags har majsplanterne taget over, så en lille hyldest til de majestætiske planter, som minder mig om garderne på Amalienborg  - fandt også et par linjer i min sang. 


Vinter: Det lille pindsvin gør klar til vinter ved at gemme sig i bladene fra træerne. Jeg elsker julen, og især når haven lyser op med 1000 vis af små lys, mens frosten sætter ind, og man kan sidde inde i stuen og holde tæerne varme ved brændeovnen.  Det er en god slutning på året og på min lille sang. 



Jeg valgte at kalde sangen Tour de Natur. Tour de France tager turen rundet i Frankrig og min sang tager turen rundt i Naturens årstider. 








 

Ronni Flyvbjerg Olesen, Kristian Rusbjerg og Bruno Jochumsen i en pause under indspilning af Tour de Natur. 

Korpigerne: Alberte, Astrid, Emma og Astrid, som også synger i

Billund Pigekantori          

Alberte Herlufsen - Astrid Juul Lillesand Larsen, Emma Röhl, Astrid Staun Jensen

Harmonikaspiller Kristian Rusbjerg er kåret som årets harmonikaspiller i Danmark i 2023. Han optræder solo, duo, trio og band, komponerer musik og optræder som gæstesolist/studiemusiker på andres indspilninger. 

http://kristianrusbjerg.dk

Trommeslager Henrik Thorup Thomsen, der bl.a. også holder rytmen i Birthe Kjærs Feel Good Band 

Mona Britt Nykjær i gang med at forevige vokalen til Tour de Natur i Ronnies Studie i Filskov